Det var da også på tide, at der blev sparket noget seriøs teknologi ind i dykning, og Thalatoo Māoï er verdens første Head-Up display til dykning. Du kan se, hvordan det virker i videoen nedenunder, og det er faktisk meget simpelt. Du sætter Thalatoo Māoï på dine dykkerbriller, og så får du serveret relevant info om turen via dykkercomputeren på glasset foran dine øjne. Det fede er, at det giver dig alle nødvendige informationer uden at stjæle den fantastiske udsigt fra dybet. Det ser faktisk ud som om, at infoen flyder i vandet to meter foran dit ansigt.