Hvis du nogensinde har tilbragt længere tid ude i det fri, er du også udemærket klar over, at civilisationens bekvemmeligheder hurtigt kan blive savnet. Nogle ting tager man jo bare for givet, men virkeligheden kan hurtigt ramme dig lige i fjæset. Heldigvis kan moderne teknologi gøre turene meget nemmere, og Tegstove er for eksempel et smart stykke tilbehør, der både kan tilberede din varme mad og holde dine gadgets kørende med strøm. Tegstove bruger nemlig butan til at levere en flamme, og varmen herfra omdanner en termoelektrisk generator strøm, som bliver lagret på det indbyggede batteri. Det betyder altså, at du bare skal fodre den med gas, og så sørger den for mad og elektricitet.