Pladespilleren er død. Længe leve pladespilleren. Det er da fint nok at streame digital musik, men det er svært at slå god gammeldags vinyl, når det kommer til varm, fyldig og rund lyd, og så er der selvfølgelig glæden ved at stå med en fysisk plade i hånden fremfor en usynlig musikfil. Men hvad nu, hvis du kan få begge dele? TEAC har nemlig bygget en digital forstærker ind i deres TN-300, så du kan krydre det analoge med et skud digitalitet, og den 4,9 kg. tunge afspiller er desuden udstyret med en USB-port, hvis du vil tilslutte en lydkilde, mens du får frit valg mellem klassiske farver som sort, rød, hvid eller den stilede farve af lakeret kirsebærtræ. Den er ret blæret at have stående.