Når Kevin Magnussen sætter sig ind i sin McLaren-racer, følger der en kæmpe portion historie og legendariske bedrifter med i pakken, og året 1974 er for eksempel en milepæl i teamets historie. Det er nemlig 40 år siden, McLaren vandt sit første konstruktørmesterskab og kørermesterskab med Emerson Fittipaldi bag rattet. Og så er det jo meget passende at markere jubilæet i samarbejde med Tag Heuer, der har lavet det her møglækre ur med en 43 mm. urkasse og en rem designet som et dækspor til at give de helt rigtige associationer. Så er der styr på stilen, og så må vi jo bare krydse fingre for, at McLaren også får styr på bilen og skyder Kevin helt op på toppen af podiet.