Du behøver ikke være ryger for at sætte pris på et par klassiske cigarkasser. De gør det ganske udmærket uden røgen, og det bliver endnu bedre, når der rent faktisk også kan komme lyd ud ad kasserne, som det er tilfældet med det her par. Sweet Cigar Box Speakers er lavet af originale cigarkasser, hvor folkene hos Good Deed Audio lige har tunet indmaden med elektronik, så du får et par stilede højtalere til skrivebordet eller reolen, der leverer 10 Watt. Okay, det vælter ikke hytten med lyd, og vi kunne også godt tænke os en trådløs forbindelse i stedet for 3,5 mm. stikket, men det ser stadig forbandet godt ud, og nogle gange trumfer formen bare funktionen.