Hvis du kender N.W.A., er du sikkert klar over, at der er en film på vej om gruppen, og du kan se traileren til den i videoen ovenover. Hvis du ikke kender N.W.A., kan du sagtens se traileren alligevel, for filmen fortæller hele historien om, hvordan Niggaz Wit Attitudes opstod i Compton i Los Angeles og gav fingeren til politiet og autoriteterne, mens de samtidig lavede noget musik, der inspirerede en hel generation. Det er kradse sager. Og selvom du måske aldrig havde hørt om N.W.A. før nu, kender du helt sikkert et par af gruppens medlemmer, der inkluderede Dr. Dre, Ice Cube, DJ Yella, MC Ren og den nu afdøde Eazy-E, der forlod os i 1995.