Sidste år blev Bugatti Super Sport 300+ den første bil i verden til at bryde den magiske grænse med 300 mph – der svarer til 482,8 km/t – og den nåede faktisk op på hele 304 mph – 489,2 km/t. Det er i sig selv en vanvittig bedrift, og det skal selvfølgelig fejres med ekstra lir.

Derfor er urfirmaet Jacob & Co og Bugatti gået sammen om et vanvittigt ur, der matcher bilen. Det hedder helt officielt Jacob & Co Twin Turbo Furious 300+, og det koster simpelthen 1,8 millioner danske kroner.

Så får du også overdådig luksus med masser af kulfiber og specielle detaljer til at markere 300+, og der bliver kun lavet tre eksemplarer af uret. Det er ret eksklusivt og helt sikkert et af de fede ure derude, som der bliver rift om.

I videoen herunder kommer du tættere på uret.


Se andre seje sager om: ,