Der er mange måder at få serveret morgenkaffen på, men den her Star Wars R2-D2 Coffee Press er da noget af det mest geniale, vi længe har set. Det er de nørdede gutter hos ThinkGeek, der har fundet på at kombinere en stempelkande med robotten, og den fungerer præcis som en normal stempelkande, så du med et par pres får fire kopper kaffe klar til at blive kastet indenbords. Og nu til de dårlige nyheder. ThinkGeek leverer kun til USA. Men mon ikke du kan være lidt kreativ, hvis du virkelig gerne vil have den hjem til hytten, for der findes jo smarte løsninger til at komme udenom den forsendelses-barriere.