Det er stort set umuligt at slå en kold øl. Det skulle da lige være, hvis du selv har brygget den, og det kan du med Speidels Braumeister.

Det tyske minibryggeri er så kompakt, at du kan have det stående hjemme på køkkenbordet, og du kan vælge mellem varianter med plads til 10, 20 eller 50 liter øl afhængigt af dit behov, mens det også er muligt at få en ordentlig krabat med plads til 500 liter øl – men så er det vist ikke længere til hjemmebrug.

I videoen herunder kan du se, hvordan maskinen fungerer, og det virker jo til at være ret simpelt. Det største problem bliver vist at slippe af med gutterne igen, for de kommer jo alle sammen rendende, når de hører, at du har sådan en fætter derhjemme.

500 liters varianten var måske alligevel ikke så dum en idé.