Verdens største elektronik-producenter er i fuld gang med at præsentere deres kommende produkter på en af verdens største udstillinger i Berlin til Internationale Funkausstellung. Det er rimeligt nørdet, men der er også seje højdepunkter. Sony har for eksempel lige fremvist deres nyeste konge-mobil, Xperia Z1. Android-smartphonen er Sonys topmodel, der er lavet af et helt stykke aluminium og dermed er vandtæt, mens den også byder på en skærm på 5″ i fuld HD. Ja, det lyder meget som forgængeren, men Xperia Z1 er også udstyret med et kamera på 20,7 megapixel og en masse nye software-features, som du selv kan få lov til at lege med, når mobilen rammer markedet i starten af oktober.