En ægte verdensmand kan slappe af hvor som helst, men han kommer virkelig til sin ret, når han slanger sig i et boblebad. Og med Softub kan han tage boblebadet med sig på tur rundt i sit rige. Det oppustelige badekar er nemlig lige til at forbinde til en almindelig stikkontakt og vandslange, og så sørger det for at puste sig selv op, fylde sig selv med vand, opvarme vandet og få boblerne til at bruse. Så skal du bare koncentrere dig om at slappe af – og skaffe pengene til at kaste efter skidtet, selvfølgelig.