Oliver Stones film om den amerikanske whistleblower Edward Snowden er i kassen, og i dag er den første officielle trailer sluppet løs på nettet. Du kan se den i videoen ovenover. Det er Joseph Gordon-Levitt, der indtager rollen som Snowden her tre år efter hele skandalen rullede sig ud, og det ser ud til, at Oliver Stone har givet filmen sit sædvanlige kvalitetsaftryk. Han laver jo bare gode film. Der er premiere på Snowden i de danske biografer d. 29. september, og det er jo sådan en film, man bare er nødt til at se – selvom den sikkert tager sig visse kunstneriske friheder i forhold til hele sandheden.