Når du bare skal flade ud på sofaen og sørge for at holde hvilepulsen under 70, er det vigtigt at begrænse bevægelserne til et minimum. Og SnackMan hjælper et pænt stykke ad vejen. Okay, du skal stadig løfte en finger for at få fat i det slik eller snacks, der er læsset i beholderen, men så skal du heller ikke mere end det, for SnackMan er nemlig udstyret med en bevægelsessensor, der registrerer din hånd og automatisk serverer en håndfuld. Det er lige så dovent, som det er genialt. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvad der skal i svinet, men lige meget, hvad du vælger, skal du sørge for, at der er 4 AA-batterier i SnackMan – ellers må du arbejde lidt hårdere for snacken.