Hvis du bruger mobilen til at underholde ungerne med film og tegneserier, er Smartphone Magnifier en ret genial makker. Du smider bare mobilen i holderen og sætter den ind bag skærmen, og så har du en 8 tommer stor skærm til at gengive, hvad der foregår på mobilen. Udover det skarpere design og holder-funktionen, så har det også den ekstra fordel, at de små ballademagere ikke kan trykke på skærmen hele tiden for at vælge en ny video, for det afskærmer den trykfølsomme styring. De bliver så let distraherede.