Se hvem der ringer på døren og åben op ved hjælp af din smartphone. Skybell Version 2.0 er en snedig dørklokke, der er koblet på dit trådløse netværk og derfor kan sende billeder fra det indbyggede kamera til din mobil, mens der selvfølgelig også er en mikrofon, så du kan tale med gæsterne. Vi har tidligere skrevet om den første version, og Skybell Version 2.0 har fået en fintuning på de fleste parametre. Som du kan se i videoen ovenover, kan du for eksempel åbne døren, mens du er på ferie, og der er desuden en bevægelsessensor til at advare dig, hvis der lusker indbrudstyve rundt ved din hoveddør om natten eller når du ikke er hjemme. Det er alligevel vigtig viden, som en almindelig dørklokke ikke kan fortælle dig.