Hvis du er træt af at glo på klassiske Global, Raadvad, Zwilling eller hvad der nu ellers findes af knive i landets køkkener, er SKID – The wooden chef knife måske vejen frem. Den ligner i hvert fald intet andet.

Som navnet jo også siger, er den lavet af 97% Robinie træ, der gør sig særligt egnet til køkkenet, fordi det indeholder en høj koncentration af Tannin og dermed er fremragende til at dræbe bakterier, mens det desuden er ekstra holdbart i fugtige omgivelser. Du kan dog ikke smide kniven i opvaskemaskinen.

Hvad så med de sidste 3%, tænker du? Det er bladet af stål. Selvom træet ser skarpt ud, skærer det altså ikke dit kød og grøntsager.