Hvis du roder med drone-video og mangler lidt idéer til de helt vilde skud, er det her inspiration i topklasse. De fleste professionelle kameraer vejer nemlig så meget, at det er svært at få dem op i luften, men det stopper ikke gutterne hos Brain Farm, for så tuner de bare dronen til at bære endnu mere vægt. Du kan se projektet i videoen ovenover, hvor de roder med et lækkert Phantom Flex4k kamera fra Vision research, og det er sådan noget hardware der skyder 1.000 FPS i verdensklasse kvalitet, men desværre vejer 7 kilo, så de var nødt til at give Aerigon-dronen 40% ekstra kraft for at få det hele til at lette. Og det lykkedes. Riggen koster selvfølgelig også 1,7 millioner kroner, så det gælder om at holde tunge lige i munden, når de jagter skuddene.