Det er nørdede sager, når LEGO fører The Simpsons ud i virkeligheden med klodser, men det er også sygt gennemført, så det medfører naturligvis bare en ordentlig bunke respekt. Og nu har de så lige offentliggjort deres version af Kwik-E-Mart. Som du kan se i billederne ovenover, er der virkelig tænkt på det hele med minifigurer af Apu, politichef Wiggum, Snake, Homer, Bart og Marge, og de 2.179 dele i æsken inkluderer lækkerier som donuts og selvfølgelig en Squichee-maskine. Jeps, der mangler ikke noget. Sættet skulle ramme de digitale hylder hos LEGO-shoppen her til maj, og selvom prisen måske er lige i overkanten, passer det jo meget godt med niveauet på varerne i Apu Nahasapeemapetilons butik.