Nogle gange er der bare brug for fred og ro til at samle tankerne. Og det får du rigeligt med plads til i Seascape Retreat, for som du kan se i billederne ovenover, er der ikke så meget til at forstyrre her i boligen -det skulle da lige være den fantastiske udsigt. Seascape Retreat ligger i New Zealand ud til det sydlige Stillehav, og huset er tegnet af Patterson Associates Architects, der på genial vis forener naturen med et afdæmpet design af sten, tørv på taget og selvfølgelig masser af glas til at lukke omgivelserne indenfor. Som en ekstra bonus, ligger huset så afsides, at du kun kan komme hertil med et terrængående køretøj eller en helikopter. Ja, der er pænt langt til det nærmeste supermarked, så du må hellere sørge for at have forsyningerne i orden.