Se hvad der sker, når en mand prøver at forhindre en avanceret robot i at komme gennem en dør

Det amerikanske firma Boston Dynamics er pænt lagt fremme i robot-forskningen, og det demonstrerer de i deres nyeste video med robohunden SpotMini. Det er faktisk en ret skummel opvisning. I sidste uge beviste SpotMini nemlig, at den sagtens kunne åbne en dør helt af sig selv, men hvad sker der så, når en mand med en hockeystav og et reb i røven på robotten prøver at forhindre den i at udføre sin mission? Det får du svaret på her i videoen. Det ser ret vildt ud, når den korrigerer efter de ydre påvirkninger, og den er temmeligt målrettet efter at kommen gennem døråbningen. Man skal altså passe på med at provokere robotterne for meget, for så gør de oprør. Bare tænk på Skynet.