Udover lidt prints og farver, er der egentlig ikke særligt stor forskel på de fleste motorcykelhjelme på markedet, men her stikker den nye Scorpion Sports EXO-Combat alligevel snuden frem fra feltet. Den ser nemlig ond ud og kombinerer samtidig et åbent design med et lukket for at give flere valgmuligheder og maksimal beskyttelse, og i billederne og videoen ovenover kan du se, hvordan det ser ud i praksis. Hjelmens moduler lader dig hurtigt skifte formen, og det er ret fedt, for på den måde får du mere valuta for skillingerne og en stil, der passer til vejret på dine ture.