Vi har tidligere skrevet om madlavningssystemet SousVide, der tilbereder nemme og perfekte bøffer, men Sansaire Sous Vide Circulator er en endnu mere kompakt version, der samtidig kun koster en tredjedel. Systemet minder egentlig meget om en stavblender, og den fungerer ved, at du fyrer dit kød i en pose og placerer det i en gryde, hvorefter du stikker staven ned i mikset. Så skal du bare oparbejde en god appetit, og så er der møre bøffer. Det er rimeligt ligetil, og systemet leverer et godt resultat hver gang uden behovet for at være en fancy mesterkok med 100% overskud i køkkenet.