Det er sundt med lidt drillerier mellem kolleger, og det har Samsung tidligere bevist ved at spille på forskellene mellem deres Galaxy-smartphones og Apples iPhone. Nu er de så tilbage med en ny stikpille i deres seneste reklamefilm, som du ser i videoen nedenunder. Her fokuserer SamsungApples såkaldte “Performance Throttling”, der bevidst sænker hastigheden på ældre æbler med slidte batterier, og det giver altså nogle udfordringer med at få gang i apps, hvilket kan være pænt nederen i situationer, hvor du er dybt afhængig af dem. At det så er den lige knap fire år gamle iPhone 6 og ikke den nye iPhone X, der står for skud er jo en anden sag.