Der er Kraften fra Star Wars, så er der sugekraft, og den nye robotstøvsuger Samsung Star Wars limited edition POWERbot har begge dele. Samsung har nemlig forfinet designet i to versioner med Darth Vader og en Stormtrooper, så du kan få rene gulve i gennemført stil, og de er desuden forsynet med WiFi, en fjernbetjening og smart teknologi, der automatisk laver et kort over dit hjem og udregner den mest optimale rute for at få det hele med. Men den fedeste detalje er den indbyggede højtaler, der efterligner Darth Vaders meget karakteristiske vejrtrækning. Det er god lir, og de er klar til forudbestilling d. 5. november, men Samsung laver kun et begrænset oplag, så lidt Jedi Mind Tricks er nok nødvendigt for at komme foran i køen.