Nå, men så røg den sommer. I hvert fald, hvis du er til Fortnite, for sæson 4 af Fortnite er her nu, og hvis du endnu ikke er gået i gang, så kan du eddersparkeme godt glæde dig, for Epic Games, der står bag, er eksperter i at smække et gameplay sammen der bare får dig til at sulte efter mere. Det er kvalitet for skillingerne. Som jo er gratis, hvis du kan holde nallerne fra extras. I Fortnite: Battle Royale er den indkomne asteroide ankommet i Dusty Depot med et krater til følge fyldt med lysende sten kaldet Hop Rocks. Smid så lige et nyt kort, større fokus på headshots og generelt bare en kræsen for alle detaljerne oveni, og så har du en seriøs tidsrøver mellem hænderne. Tjek Announce Traileren i videoen nedenunder.