Denne artikel er betalt og lavet i samarbejde med Føtex.

Det er sommer, og friaftenerne står for døren, når ferien starter. Er du mand, er det mere end oplagt at finde sammen med gutterne og holde den perfekte aften fyldt med mandehørm. Kvinderne i huset skal ud, øllene skal på køl og herefter er det bare at nyde mandehørmen brede sig. Kan du se det for dig? Så læs videre, for her giver vi dig endnu flere tips til den perfekte weekend med dine kammerater.

Damerne ud

Den perfekte mandeaften kommer ikke til at ske, så længe der er kvindfolk i huset – sådan er det bare! Så forær konen eller kæresten en tur i spa med veninderne, og så er hun glædeligt smuttet, før dine gutter terroriserer hele hytten. Sørger du tilmed for ekstra forkælelse i form af massage til hende, mens hun er væk, så kan det endda være, at det ikke gør helt så meget, at der ligger lidt ølsjatter på gulvet, når hun returnerer. Køb ind til god mad, masser af øl på køl og glem ikke spandevis af chips, popcorn og baconstrimler til natmad.

Underholdning

Selvom øllene i sig selv giver anledning til godt med grin og muligvis også ølbowling, så er der stadig brug for endnu mere underholdning, hvis I ikke skal kede jer i løbet af weekenden. Hvis der er fodbold i fjerneren, er dette naturligvis oplagt at se, men er det ikke tilfældet, så planlæg en kamp på Playstation, hvor alle er mod alle – du finder Playstation 4 konsoller her. Taberen tager opvasken, og vinderen får håneretten indtil næste kamp. Der findes et hav af spil, I kan spille flere mand, og der er lagt i kakkelovnen til timevis af underholdning, når konsollerne først bliver rødglødende.

Tag væk

Skal det være ekstra godt, fordi sommeren er over os, (eller bare fordi du ikke kan få damen ud), så overvej om ikke en tur væk ville være en idé. Sammen kan i blive enige om, hvor I kunne tænke jer at tage hen, og aktivitetsforslag er der nok af. Behøver vi sige paintball, lokal stripklub eller noget helt tredje? Tag på weekendophold, hvis I ønsker at blive endnu tættere, end I allerede er, og når nu I er af sted, så nyd også gerne lidt luksus i form at massage, en god middag eller andet lækkert – I er jo ikke barbarer.

Hold kødaften

Hvor vulgært det end lyder, så er kødaften kun for rigtige mænd – og det er I jo naturligvis. Hver deltager skal som minimum fortære 500g kød (og mere for de rigtig seje), og så er det ellers bare at proppe grillen med alt fra pølser til bøffer og nyde herlighederne, uden at fruen fortæller dig hvor usund, du virkelig er. Tilbehør er bandlyst denne aften, og grøntsager optræder kun i hvidløgsmarinaden på bøffen eller i ketchuppen!