Tilbage i januar blev den nye Vivo X20 Plus UD mobil afsløret med verdens første fingeraftrykslæser i skærmen, og det er ret genialt i stedet for at gemme den af vejen på bagsiden eller siden. Men hvordan virker det egentlig? Det kigger Marques Brownlee – eller MKBHD – nærmere på her i videoen, hvor han som sædvanlig er ekstremt dygtig til at skære ind til benet af et ellers komplekst teknologisk emne. Sensoren er i øvrigt lavet af firmaet Synaptics, og de kalder den for ClearID FS9500. Det er kun første version, og i fremtiden skal den dække hele skærmen.