Kig lige på din iPhone. Se så videoen ovenover. Det er her, din mobiltelefon bliver samlet, og det er ikke et særligt fedt sted at arbejde. Der har været mange rygter om de dårlige arbejdsforhold, og derfor gik Dejian Zeng undercover i seks uger for at afsløre, om det virkelig stod så skidt til. Og det gør det. Han arbejder 12 timer om dagen med at skrue den samme skrue i iPhonen, mens han kun har fri om søndagen og må dele værelse med otte andre, som i tillæg må dele badeværelse med en hel etage. Og det mest skumle er, at selvmordsraten er så høj blandt de ansatte, at ledelsen har være nødt til at sætte hegn for vinduer og trapper, så arbejderne ikke hopper ud og tager livet af sig selv. Det er frygteligt. Hvad får de så i løn for det hårde arbejde? 3.100 Kinesiske Yuan om måneden, hvilket svarer til omkring 3.100 kroner. Ikke engang nok til at købe en iPhone.