Du vil have en elektrisk cykel, men den skal kunne klare terræn som en ATV. Det lyder som en umulig opgave, men det er lige præcis dét, Rungu Electric Juggernaut gerne vil være. En blanding af de to. Den ser måske lidt skør ud med de to forhjul, men den er bygget sådan, så den kan komme frem i blødt terræn, som sand og sne, hvor det normalt vil være umuligt at komme frem på en cykel eller i en bil. Specielt for denne model er, at den har en elektrisk motor, der får cyklen op på 32 km/t – uden tramp i pedalerne. Batteriet rækker til ca. 30 kilometer, så du kan få en ok tur på en opladning. Undrer du dig over, hvordan styringen fungerer med de to forhjul, eller vil du bare gerne se den muterede cykel i aktion, så klik på videoen ovenover.