Det her er ikke en Rolls-Royce, du kommer til at køre i lige foreløbig. Okay, sådan er det nok alligevel med de fleste af deres biler, for de er lige pebrede nok til almindelige mennesker. Men Rolls-Royce 103EX bliver ikke sat til salg lige foreløbig, for det er deres vision for, hvordan deres luksusbiler kommer til at se ud i fremtiden, og som du selv kan se i billedserien ovenover, er der sket ting og sager med designet. Og det er ikke kun det æstetiske, der forandrer sig. Rolls-Royce forestiller sig nemlig en eldrevet bil, der kan køre sig selv og er udstyret med skærme i det meste af kabinen. Det er da friskt tænkt.