Det meste bliver bedre med et skud Sriracha. Vi har tidligere skrevet om en transportabel tube til nøgleringen og en vodka med chili saucen, og nu er turen kommet til øl. Jeps, det fyrer da noget krads i bajeren. Og bryggeriet Rogue er vant til at eksperimentere, for de har også lavet en øl med skæg fra deres brygmester, så Sriracha Hot Stout Beer er bare endnu en kreativ øl til din gane, der alligevel burde passe pænt godt til en pizza med ekstra chili eller måske julefrokosten, hvis du trænger til lidt stærkere sager ovenpå al den sild, leverpostej og ris a la mande. Og snaps, selvfølgelig.