RM Sotheby’s sælger en overlækker Porsche 911 fra 1965

Hvis du lige er på udkig efter en klassisk Porsche – og det er vi jo mange, der er – så har du nu chancen for at hoppe ind i en af de flotteste, vi længe har set, for RM Sotheby’s sælger en overlækker Porsche 911 fra 1965 på auktion. Det hele er restaureret til at ligne noget direkte fra fabrikken, og med det ekstremt sjældne 300-serienummer på chassiset, kan du være sikker på, at det er en af de første 911´ere til nogensinde at rulle af samlebåndet hos Porsche. Hvad så med prisen? Tjah, det er jo en auktion, så alt kan ske, men der kommer til at blive rift om den her skønhed, så der bliver temmeligt sikkert budkrig med en pris til at matche. Smukke ting koster mange penge.