Det ligner måske en gammel racer fra 1970´erne, men Ritte Stainless Snob er i virkeligheden en topmoderne fræser til nutidens landeveje. Okay, du får hverken smarte materialer som titanium eller kulfiber, men så får du i stedet et over-size stel af rustfrit stål, der giver en solid føling med vejen, mens du samtidig kan rulle med masser af spræl på lidt mere kreative underlag end en standard cykelsti. Og så er der selvfølgelig de fede farver med sølv, creme og lyseblå til virkelig at give den der retro-fornemmelse, når du tramper i pedalerne.