Der er mange konceptbiler derude, men Renault skruer lige en ekstra tak op for charmen med den nye Renault SYMBIOZ Concept og et helt hus til at matche designet. Når du alligevel parkerer bilen i garagen, er det jo meget fedt. Selve bilen er en vision for fremtidens køretøj anno 2030, og den er fuldstændigt selvkørende, mens den faktisk fungerer som et ekstra rum i boligen, når du har den holdende i garagen. Så kan det da godt være, at der nok går et stykke tid, før du vil kunne købe sådan en matchende pakke – hvis det endda overhovedet bliver muligt – men det er fed inspiration, hvis du overvejer at bygge et nyt hus og gerne vil indkorporere bilen i det overordnede design.