Hvis du har set en Mini Cooper suse rundt på vejen med en overdimensioneret Red Bull dåse på ladet, er det temmeligt sikkert firmaets eventkøretøj, du er stødt på. Eller en kæmpe fan af energidrikken, selvfølgelig. Vi satser alligevel på det første, og nu er Red Bull klar med en opdateret version, der bøllebanker Minien ret voldsomt. Som du kan se i billederne ovenover, er det nye eventkøretøj nemlig en pansret sag, der ligner et terrængående stealth-fly, mens det også lige er læsset med en fladskærm, et sæt enorme højtalere og en platform til dansepiger der er skjult i lastrummet og kommer op gennem taget, når der er brug for det. Og der er jo ofte brug for dansepiger.