Den her Jeep har sikkert kørt mange mennesker på eventyr, og nu kan den tage dig med helt uden at forlade hjemmet. Den er nemlig blevet til et skrivebord. Det er egentlig en skam, at sådan en Jeep er fuldstændigt smadret, men på den her måde får den da lov til at være lidt nyttig, før den skal på skrotpladsen. Okay, den kan sikkert holde i mange år. Jeep-bordet vejer 60 kilo og fylder 145 x 90 x 75 centimeter i højden, og det hele er komplet med skuffer af træ og en næsten helt plan bordplade. Bare rolig, det er patina.