Det er lige meget, om du har et hus på 1.000 kvadratmeter med en trippel garage. Der mangler altid plads. Men det kan Racor Ceiling Storage Lift hjælpe med, for den sørger for at få det meste ud af den tilgængelige plads ved at hejse dine sager op i luften, så du ikke bare bruger alle kvadratmeterne, men også får fuld valuta ud af kubikmeterne. Så er der pludselig masser af plads i en ganske almindelig garage. Systemet klarer snildt op til 110 kilo, og du betjener hejsningen med et håndsving, der virker fint enten med håndkraft eller med assistance fra en boremaskine, mens det selvfølgelig også har de fordel, at du nemt kan se, hvad der gemmer sig deroppe i luften i stedet for at skulle til at rode gennem en bunke med skrammel.