Det er nok lidt svært at hænge en hel Porsche på væggen – mindre kan også gøre det. Og nu giver Porsche dig muligheden for at få en original spoiler fra en GT3 Cup, som de har omdannet til en hylde. Yessir, en spoiler-hylde. Prisskiltet er godt nok noget af en mavepuster, men den er altså også magen til originalen, så du kan sætte dine sager på en gennemført sag af kulfiber med beslag af anodiseret aluminium, og du får endda også de originale skruer til at banke den op på din væg. Det er Porsche-blær.