Porsche Design Huawei Smartwatch

Når det skal være lige en tand mere lækkert end standarden, er Porsche Design altid klar med en hjælpende hånd. Og nu har de slået sig sammen med elektronik-giganten Huawei om et nyt smartwatch. Her får du en 1,2″ skærm med 390×390 pixel, 512 MB RAM, 4 GB lagerplads, GPS, NFC og en pulsmåler, mens du får et lækkert sort design med en urkasse af ekstra stærkt keramik. Det er fedt at se, når minimalistisk design smelter sammen med smarte funktioner, og det gør det i det nye Porsche Design Huawei Smartwatch. Så er prisen jo faktisk meget fair, når man tænker på, at du få stærke materialer og en hulens masse funktioner til din rådighed.