Hvis du altid har drømt om at tage din Porsche 911 med på en tur udenfor de asfalterede veje, er den her Porsche 911 Safari RS lige noget for dig. Den ligner jo noget, der æder mudder til morgenmad, som du selv kan se i billederne ovenover. Det er racerfirmaet Kelly-Moss, der har forvandlet en 911’er fra 1986 til et offroad-bæst med større dæk, pumpet affjedring, tagbagage, ekstra lys, instrumentpanel af kulfiber og en ekstra stor benzintank til de lange ture. Det er ikke ligefrem sådan noget, du kan bestille hos din lokale Porsche-forhandler, men hvis du har en gammel 911’er, kan du jo bare gå i gang med at modificere den selv. Hvis du altså tør.