Det kan godt være, at din mobil er fyldt med billeder af dit liv lige nu, men hvad gør du om 30 år, når du vil gense minderne fra ungdommen? Så er det svært at slå et godt gammeldags fotoalbum med printede billeder, du kan sidde med i hånden. Og med Polaroid Zip kan du faktisk få billederne i hånden med det samme, for det er en printer, der forbinder sig trådløst med din mobiltelefon og udskriver dine ønskede billeder i 2 x 3 tommer på få sekunder. Ja, det er lige som de klassiske Polaroidkameraer, og der er tilmed klister på bagsiden, hvis du vil hænge dem op. På den her måde kan du ogå samle et fotoalbum med highlights, for en af de klare fordele ved gammeldags filmruller var trods alt, at folk ikke knipsede hvad som helst. De gemte rullen til det vigtige, og det kom i albummet.