Italienske Pininfarina er kendt over det meste af verden for deres eksklusive designs med alt fra biler til de danske IC4-toge, og de laver også nogle fuldstændigt vanvittigt blærede både. Nu er de så klar med stregerne til en ny én af slagsen, og du kan se de første billeder af  Pininfarina Aurea Superyacht i galleriet ovenover, hvor der også er en video med det indledende design. Det er noget af en frækkert. Med en totallængde på 70 meter, er den for eksempel udstyret med sin egen strandklub med to pools, mens den generelt bare ligner et flydende luksushotel fra start til slut. Mon ikke der er en rig oliesheik eller to derude, som allerede er ved at finde de sorte penge frem.