Det er ikke sikkert, du kender SciFi-forfatteren Philip K Dick – han døde også i 1982 – men hans værker ligger til bund for udødelige klassikere som Blade Runner, Minority Report og Total Recall, og  nu kommer TV-serien Philip K Dick’s Electric Dreams, som du kan se den første trailer for i videoen ovenover. Ja, det ser lidt mærkeligt ud, men det er meningen. Bryan Cranston, Steve Buscemi og Anna Paquin er med i de 10 første afsnit, der dækker alt fra menneske-grise til rumvæsner, og den ankommer til Amazon Prime senere på året. Det præcise tidspunkt er endnu uvist, men det er 100% sikkert, at den skal have et skud, for det ser spændende ud.