Nu kan du simpelthen smutte en tur til Pandora. Disney er nemlig klar med Pandora: The World Of Avatar, der ligger i Walt Disney World Resort i Orlando i den amerikanske delstat Florida, og det hele åbner officielt d. 27. maj. Men i videoen ovenover får du et smugkig på parkens attraktioner, der blandt andet byder på en tur på Na’vi River Journey og rutsjebanen Flight of Passage. Og hvis du alligevel har sneget dig hele vejen derover, kan du jo lige så godt gå helt amok i verdens største forlystelseskompleks, for der er hele fire temaparker og to vandparker til din disposition.