Du skal nok overveje at anskaffe dig en pænt tyk låsekæde, hvis du har tænkt dig at investere i en af de her cykler og parkere den inde i byen, for Oto Cycles OtoK skiller sig tilpas meget ud fra mængden til at tiltrække opmærksomheden fra langfingrede cyklister. Det er skide ærgerligt, men sådan er det nu engang med cykler. Men OtoK er også lækker, og el-cyklen er smækket sammen i Barcelona, hvor den har fået et sejt retro-look  i aluminium med en tank til at skjule batteriet. Og med en samlet kampvægt på 23 kg. bliver du nok glad for assistancen fra det indbyggede batteri.