I går aftes viste OnePlus deres nyeste stolthed frem, og det er allerede deres bedst sælgende mobil. Ja, det går stærkt i elektronikverdenen. Det er da også en lækker mobil. Alt det du ikke kan se er højteknologi af højeste karat, mens det synlige er ekstremt simpelt fra Oxygen-OS bygget ovenpå Android til det minimalistiske design af aluminium med en tykkelse på kun 7,25 millimeter. Men det er virkelig et bæst af en mobil. Du får blandt andet en 5,5 tommer AMOLED-skærm og dobbelte kameraer med sammenlagt 36 megapixel, der banker fede billeder afsted, mens seneste Snapdragon-processor sørger for, at det hele bare er snappy. Vi har siden i går leget med et testeksemplar fra OnePlus, og indtil videre er det en ren fornøjelse at bruge mobilen. Det er faktisk lidt overraskende, at den ikke koster mere. Nå, men ord er fattige, så tjek billederne ovenover af den nye OnePlus 5 og de imponerende specs herunder. Du kan faktisk købe den allerede nu ved at følge nedenstående link.

OnePlus 5 specifikationer

Mål: 154,2 x 74,1 x 7,25 mm.
Skærm: 5,5″ AMOLED med 1.920 x 1.080 pixel
Processor: Qualcomm Snapdragon 835, 4+4 octa-core og Adreno 540 grafik
Lagerplads: 64/128 GB
RAM: 6/8 GB
Kamera: 16 megapixel f/1,7 optik
Telekamera: 20 megapixel tele f/2,6 optik
Frontkamera: 16 megapixels f/2,0
Batteri: 3.300 mAh med Dash-kvikopladning
Styresystem: Android 7.1.1 Nougat, Oxygen OS
Farver: Metalgrå eller metalsort