Med One World Futbol kan du godt smide pumpen i skraldespanden, for bolden bliver aldrig flad, og den er nærmest umulig at slide op. Bolden er en del af One World Futbol Project, der går ud på at levere fodbolde til fattige børn rundt omkring på Jorden, så de også kan få noget sjov og måske lige i et kort sekund glemmer, at de ikke har noget at spise til aftensmad. Derfor kan du på deres hjemmeside vælge at købe en bold til dig selv og samtidig give én væk, og det er da en rendyrket win-win for alle parter. Fodbold er nemlig vigtigere, end du tror.