Oliver Sweeney Secret Shoe

Oliver Sweeney har tidligere lavet et par støvler med plads til en lommelærke og et par James Bond sko med en skjult flaske Johnnie Walker, og nu er de klar med Oliver Sweeney Secret Shoe, der er værdig til at sidde på fødderne af en hemmelig agent. Hey, så er der styr på stumperne. Det er også volddyre sko, men du får til gengæld plads til seks gadgets i hver sko med ting som en Schweizerkniv, en mobiltelefon, et kamera og en pengekapsel, og det er jo lige præcis sådan noget vitalt grej, der sagtens kan blive brug for. Du slipper desuden for at bekymre dig om knækkede snørebånd, for de er lavet af Kevlar. Sikkert også meget praktisk til at komme ud af en klemme, hvis fjenden fanger dig.