Enhver taber kan redde galaksen en enkelt gang, men det er kun rigtige galaksemestre, der kan gøre det to gange. Det er fundamentet for Guardians of the Galaxy Vol. 2, og du kan se den nye trailer for filmen i videoen ovenover, hvor der er en lille krølle på halen til sidst med afsløringen af Star-Lords far: selveste Kurt Russel. Ellers ligner det business as usual, som du kender fra den første film, og det er meget fedt. Der er premiere i biograferne i starten af maj.