Breaking Bad er en fantastisk TV-serie. Og som du måske husker, så har Walter Whites svoger Hank Schrader gang i sit eget mikrobryggeri hjemme i garagen, hvor han laver sin helt egen øl. Den får du selv mulighed for at smage, for nu kan du snart nyde en Schraderbräu fra Breaking Bad. Øllen er officielt brygget af Figueroa Mountain Brewing fra Californien i USA, og der er tale om en tysk-inspireret lagerøl, som Dean Norris selv – ham der spiller Hank Schrader – har været med til at udvikle og forfine, så smagen er helt i orden. Den lander på hylderne i slutningen af maj.